Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Christina Hendricks’

Jeg er med i klubben af store fans (hvis der findes sådan en) af den hippe serie “Mad Men”, der nu kører på 5. sæson i USA. Den har vundet 13 Emmyer og modtaget fire Golden Globe udmærkelser. For dem af jer ,der endnu ikke er blevet fanget, handler den om livet på et reklamebureau på Madison Avenue NYC i 1960’erne – Heraf navnet MADison MEN (de drikker, ryger og er glade for piger, og alt sammen i uhyre store mængder). En af grundene til den store succes den har fået, hænger sammen med den gennemførte stil, der gennemsyrer serien hele vejen igennem. Alt er, som det så ud i 60’erne, der er ingenting at sætte en finger på. Alt fra whiskyglassene til lamperne på skrivebordene, frisurerne og selvfølgelig alt tøjet er som det var i 60’erne i USA, hvilket kun gør seeroplevelsen så meget større for en mode- og stilfreak.

Serien har været med til at skabe en renæssance for 60’erne. Hvilket man godt kan forstå, for hvem vil ikke gerne se så flot ud som Betty (January Jones) eller Joan Holloway (Christina Hendrix, der er blevet et ikon for kvinder med former – timeglasfigur). Flotte feminine kjoler, røde læber og hår, der bare sidder perfekt. Hvis man først begynder at se sig omkring, ser man det hurtigt. Mange af de store designere har fået inspiration fra 60’erne (Se Donna Karens 2012 kollektion) mange reklamer (se Louis Vuitton), filmtrailere er alle sammen inspirerede af stilen i “Mad Men”. Personligt, synes jeg, det er meget interessant, at en serie kan have så stor betydning og være til så stor inspiration på så mange andre og forskellige platforme.

Elsker billedet lige nedenunder, det får altid et smil frem hos mig! 🙂

Det er næsten en serie man ikke kan undgå at støde på, også selvom om man ikke er interesseret i den. Aviserne skriver ofte artikler om den. JyllandsPosten har fx på kort tid skrevet 3 store artikler om den, det samme har Politikken, der kalder den “En sexet historietime”, og den overskrift siger det hele. Hvordan kan det så være den er så interessant på så mange måder? Jo, for den forarger, og alt der forarger os i dag er sjovt at læse om. Alt er så langt fra alt, hvad vi kender til i dag. Kønsrollerne sidder fast, man kender sin plads, som både mand og kvinde. Der er ingen, der kigger skævt til dig, hvis du som gravid lige skal have et glas vin/whisky og en cigaret selvom du er i 8. måned. Sundhedsbølgen har bestemt ikke holdt sit indtog. Samtidig er der er en fremmedfjendtlighed, homofobi, sexisme, og racisme, og det har ikke kun fået en plads i serien fordi det er med til at skabe intriger og spænding, men også fordi, det var sådan USA så ud på det tidspunkt, og tænk det er kun 50 år siden! Der er kort sagt andre grænser for, hvad man gør og må og en helt anden moral hos de forskellige personer man følger. Man kan sagtens sidde og sige, godt det ikke er mig og godt tiderne er ændret, men jeg må sige, jeg synes at det er sjovt og interessant at følge med i og på den måde se ind i en anden tidsalder, selvom man ikke må glemme at det hele selvfølgelig er fiktion.

Skab stilen:

Volumen – røde løber – stilletter – meget talje, marker dine former – rund halsudskæring – skørt med vidde i – gå i støvede ensfarvede kjoler eller blomster print – bare ben – og en løs sløjfe om halsen eller opsat i håret.

Og så afslut dagen  med et glas whisky på ægte Mad Men nochalant stil!.

Reklamer

Read Full Post »